Mange reklamer gør brug af bevægelse og lyd for at fange vores opmærksomhed. Det er utrolig effektivt da hjernen instinktivt reagerer på både bevægelse og lyd. Man skulle tro at man egentligt kunne styre om man ville kigge på en reklame med bevægelse eller ej, men bevægelsen tvinger faktisk hjernen til at forholde sig til den og bedømme hvad det er. Hjernen har nemlig en tendens til at forholde sig opmærksomt til alle visuelle bevægelser i vores omgivelser. Det gør vi for straks at afgøre, om det der bevæger sig kan være en trussel. Så selvom vi efterfølgende vurderingen sagtens kan vende os væk fra reklamen, kan vi ikke styre den første reaktion. Lyd i reklamer er i virkeligheden endnu mere kontrollerende, og kan endda anses som en slags overgreb på hjernen. Man kan nemlig ikke vende sig væk fra det, som man kan med et billede eller en tekst, og øret hviler aldrig (selv ikke når vi sover) da det er et overlevelsesinstinkt.